
Om dette arrangement
Det er da ikke noget at snakke om - Uge 44
Det er såre simpelt: Vi mødes online hver torsdag. De to værter Teis og Jørgen læser en side op fra en bog. Bogen er én med noget på spil; det kunne være om Bente og Isaks forelskelse, om Brians søn der døde i Afghanistan eller om Agnete, der skammer sig over sit alkoholforbrug. Og tusindvis af andre følelser, stemninger, dilemmaer og hverdagsagtige besværligheder som menneske.
Herefter vil vi snakke om hvordan tekststykket har påvirket os ud fra et par spørgsmål, som Teis og Jørgen stiller, og efter ca. en halv time siger vi alle på gensyn til næste omgang af ”Det er da ikke noget at snakke om” (for det er det altid …). Vi er ret sikre på at det bliver hyggeligt, inspirerende og rart.
Snakken foregår online, og du deltager via Teams ved at følge dette link. Du kan deltage via din browser, og behøver ikke oprette en bruger for at være med.
Kom som du er. Det er rart hvis alle slår kamera og mikrofon til, men det er også helt okay ikke at have lyst til det. Alle er velkomne!
Vi ses på et net fuld af følelser!