Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Glashjørnet
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Unge/Voksne

Danmark Debatterer: Hvor står vi efter 50 års EU-medlemskab

04.10.22
Foreningen DEO - Demokrati i Europa inviterer til foredrag og debataften.

Danskerne stemte ja til EF-medlemskab ved en folkeafstemning den 2. oktober 1972. Tre måneder senere, den 1. januar i 1973, blev Danmark formelt optaget i samarbejdet. Men debatten om det europæiske samarbejde har i alle årene været særdeles levende og konfliktfyldt. Ikke mindre end ni folkeafstemninger har danskerne været til om nye traktater eller afskaffelsen af forbehold.

DEO inviterer til foredrag og debataften, hvor vi reserverer ti minutter til hvert årti, fra 1970’erne og helt frem til i dag. De første 50 minutter af arrangementet giver dig altså mulighed for at mindes eller hilse på:

1970’erne: Folkeafstemningen om dansk medlemskab af EF, ungdomsoprøret og den kolde krig
1980’erne: EF-pakken, miljøbevægelsen, fattigfirserne og Berlinmurens fald
1990’erne: Maastricht-traktaten, historiens afslutning og globaliseringsmodstanden
2000’erne: Euro-afstemningen, krigen mod terror og EU’s udvidelse mod øst
2010’erne: Finanskrisen, klimabevægelsen som det nye ungdomsoprør og brexit.

Derefter åbner vi for debat med mødedeltagerne og eksperter på Danmarks forhold til EU.

Det er gratis at deltage, og på dagen får du mulighed for at få et gratis eksemplar af bogen ”Danmark i EU – 50 år forklaret gennem folkeafstemninger”.

Arrangementet afholdes af DEO - Demokrati i Europa, i samarbejde med Aalborg Bibliotekerne og er en del af et fælles projekt om 50-året for dansk EU-medlemskab, der bliver afviklet i et samarbejde mellem DEO, Europabevægelsen, Nyt Europa, Folketingets EU-oplysning og Folkebevægelsen mod EU. Projektet er finansieret af Europa-Nævnet.

OBS: Tilmeld dig gratis via DEOs hjemmeside på dette link.