Bogsalg – gør årets kup
Bibliotekets bogsalg gentager succésen fra tidligere år. Kom og fyld mesterværker og bestsellers i din genbrugspose,
Bogsalget er 10 dage med ren bæredygtig selvforkælelse. Til absolut fordelagtige priser kan du være med til at give kasserede biblioteksbøger ekstra levetid hjemme hos dig selv.
I år starter salget på Hovedbiblioteket den 9. juni, kl. 12 og løber frem til søndag d. 18. juni. Det er muligt at handle i bibliotekets åbningstid.
Som altid fylder vi løbende nye materialer på salgsbordene, men som noget ganske særligt, har vi i år en stor del af bibliotekets CD-boks-sæt i spil.
Helt eksklusivt sættes over 300 boks-sæt til salg fra onsdag d. 14. juni – og der er virkelig nogle sjældenheder iblandt. Flere af bibliotekets musikeksperter sidder i disse dage og surmuler over at skulle vinke farvel til de højtskattede særudgivelser.
Priserne er som følger:
- Biografier/Romaner/Voksentegneserier 10 DKK
- Fagbøger 10 DKK
- Børnebøger og -tegneserier 5 DKK
- Tidsskrifter/Magasiner 1 DKK
- Brætspillene prissættes individuelt (men snydebilligt)
- CD-box-sæt 20 DKK (CD'er enkeltvis 5 DKK)
Bogsalget foregår selvbetjent og du kan betale med mobilepay. Du har derfor mulighed for at gøre gode handler i hele bibliotekets åbningstid, uanset om bibliotekets personale er til stede eller ej.
Obs! Tag meget gerne egne poser med af hensyn til miljøet og i genbrugets ånd.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Nej – kontakt personalet for niveaufri adgang
Handicapvenligt toilet: Ja
Fast teleslyngeanlæg: Nej
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket via dette link.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængelighed på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet skriv til os på bibliotek@aalborg.dk eller ring på tlf. 99314300.