Silhuet af ben i bukser og sko, der kaster en kjoleklædt skygge.

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:45
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Glashjørnet
Målgruppe
For voksne
Unge/Voksne

Alias - Årets klassikerbogcafé

07.10.22
Kan du gætte hvem jeg er?

Kært barn har mange navne. På årets klassikerbogcafé går vi tæt på de forfattere, der valgte at udgive deres klassikere under pseudonym. Hvem gemmer sig bag navnene, og hvilke historier gemmer sig bag deres valg af alias?  

Historisk set blev pseudonymer ofte brugt af kvinder, hvis eneste mulighed for at blive udgivet var at skrive under et mandsnavn. For andre har det været livsvigtigt at kunne skrive anonymt om erotik og kærlighed og kritisk om politik og samfundsforhold. Fællespseudonym er en praktisk løsning, når to eller flere forfattere skriver bøger sammen.  
 
De fleste klassikerforfattere kalder vi i dag ved deres rette navn, men der er stadig en stribe forfattere, der den dag i dag stort set kun er kendt under deres pseudonym. Hvem det drejer sig om, afslører vi på årets klassikerbogcafé. 
 
Bogcaféen bliver fortalt af Iben Vestergaard, Erling Lykke og Tine Eggertsen fra Aalborg Bibliotekerne.  
 
Pianist og sanger Anne Marie Hassing synger og spiller udvalgte kendte rockballader og popsange af ukendte tekstforfattere eller komponister.