Forfatter Ulrika Louisa Bjerregaard - også kendt som L. Sherman
Privatfoto, 2022

Om dette arrangement

Tid
13:00 - 15:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Unge/Voksne

9000 Chancer: En kærlighedstur i Aalborg

25.11.23
Forfatter L. Sherman aka Ulrika Louisa Bjerregaard tager dig med på en tur rundt i Aalborg. Undervejs kan du høre om hendes nye bog, "9000 Chancer", som selvfølgelig foregår i Aalborg.

Tag med L. Sherman på en uforglemmelig tur gennem hjertet af Aalborg. Vi skal sammen med forfatteren, der er født og opvokset i Aalborg, skal udforske gaderne i hendes nyeste roman: "9000 Chancer".  

Vi starter på Hovedbiblioteket i Aalborg  og tager ud sammen ud og oplever Aalborg på en helt anden måde, og slutter af på en hyggelig café til en bogsnak. 

Du tilmelder dig ved at sende en mail til bjerregaard@bjerregaard.solutions

Om 9000 Chancer 

Dax har længe kæmpet … alene. Han har aldrig kendt sin far, og hans højtelskede mor døde, da han var teenager. Nu slås Dax for penge i Aalborgs rå undergrundsmiljø. Dax’ drøm er at skabe 9000 Chancer, et værested for unge, der også kæmper. Unge, der mangler retning og omsorg. Det sted, som Dax ville ønske, han havde haft, da han var allermest sårbar og ensom. Nora har altid vidst, hvad hun ville, eller det troede hun.

Hun læser medicin, hendes forældre er læger, og hun har rejst verden rundt med dem. Nu er hun tilbage i Aalborg, men er hun klar til at tage det næste skridt op ad karrierestigen? Hun vakler … Er medicin virkelig hendes passion? Noras verden er sort/hvid, Dax’ en moralsk gråzone. Det var slet ikke meningen, at de skulle møde hinanden. Og slet, slet ikke meningen, de skulle falde for hinanden.

9000 chancer er en gribende historie om tiltrækning, der ikke lader sig undertrykke, om to verdener, der kolliderer og om at satse alt på kærligheden. Det er en fortælling om mørke og lys, håb og drømme - men frem for alt uimodståelig kærlighed. 

Arrangementet er en del af Kærlighedens Kraft – romantiske uger på Aalborg Bibliotekerne.  

Hvad er Kærlighedens Kraft?

”Kærlighedens kraft” byder på romantiske uger på Aalborg Bibliotekerne og finder sted fra 20. november til 9. december. Det er med kærlighed i alle dets afskygninger: Den romantiske, den svære, den ulykkelige, den lidenskabelige og den der er forbudt for børn.

Tilgængelighed

Mulighed for at trække sig: Nej

Niveaufri adgang: Nej

Handicapvenligt toilet: Ja 

Fast teleslyngeanlæg: Nej, kontakt os, hvis du har behov for mobil teleslynge

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg her

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængelighed på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet skriv til os på bibliotek@aalborg.dk eller ring på tlf. 99314300.