Kreativ med ungerne – mini-akvarium
Du bestemmer selv hvad der skal være på havets bund, hvilke dyr og planter der skal være i akvariet.
Der er fokus på bæredygtige materialer som gamle syltetøjsglas, gamle puslespilsbrikker, knapper, biologisk nedbrydelig glimmer og sugerør. Vi limer med limpistol og tegner på glassene med poscatuscher.
Vi stiller alle materialerne til rådighed, men det vil være dejligt hvis du selv tager et syltetøjsglas med – så er vi sikre på at der er nok til alle.
Det er for børn fra 3-12 år. Børn under 6 år skal ledsages af en voksen.
Workshoppen varer 3 timer, men selve aktiviteten tager omkring 30 minutter. Man er velkommen til at komme og gå som det passer en.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Fast teleslyngeanlæg: Nej
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Vejgaard Bibliotek via dette link.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængelighed på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet skriv til os på bibliotek@aalborg.dk eller ring på tlf. 99314300.