
Om dette arrangement
Gode Gerninger – film med Vitello og tip til gode ideer
DR Ramasjang og Ultra, Novo Nordisk Fonden, Aalborg Bibliotekerne og en række samarbejdspartnere inviterer de yngste danskere til at gøre gode gerninger op til Danmarks Indsamling 2022.
Når et barn gør en god gerning, giver Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Danmarks Indsamling. Pengene går til et Røde Kors-projekt i Syrien, der hjælper udsatte børn og unge.
Se filmen ’Vitello gør en god gerning’ og snak i familien om, hvad en god gerning er – og få gode ideer og inspiration til Gode Gerninger. Eksempler på Gode Gerninger kan være mange fx:
Læs (billedlæsning er også helt fantastisk) for mor, far, bedsteforældre eller yngre søskende.
Lån nogle gode bøger med hjem til din bedste ven/ veninde og læs dem evt. sammen.
Lav en overraskelse til nogen du kender hent inspiration i diverse krea, bage eller kogebøger på biblioteket og glæd en ven, et familiemedlem.
Find selv på flere Gode Gerninger alt tæller.
Skriv evt. de Gode Gerninger ned og byt dem til et diplom ved personalet (som registrerer dem) eller tag et ark med hjem og inddater dem selv senere på DRs hjemmeside Gode Gerninger.
Anbefales fra 3/4 år.
Vi glæder os til at se dig!