Forrædernes fest af Philip Reeve

Andet bind i den dystopiske fortælling om de rullende byer, skuffer på ingen måde!

 

Der er gået to år siden Medusa og Londons ødelæggelse. Tom og Hester har fløjet rundt på Jenny Haniver og overlevet. Nu er de på vej mod Anchorage med en forskræmt professor ombord og han er det mindste af deres problemer. Faktisk kommer de i så mange problemer, at man tvivler på om de rent faktisk vil overleve.

 

Første bind i denne hæsblæsende serie, "De rullende byer", går i biografen netop nu og hvis man har læst bogen, skal efterfølgeren her helt klart læses. Der er action fra start til slut og flere gange er man i tvivl om Tom og Hester nu også vil overleve. De bliver begge presset til det yderste flere gange - og begge træffer de nogle tåbelige beslutninger undervejs.

 

Historien er fortalt fra flere synspunkter, ligesom i første bind, men jeg følte ikke at det forvirrede fortælling. Faktisk kunne jeg godt lide at se tingene fra flere vinkler. Bøgerne kan varmt anbefales til fans af steam-punk-dystopi-genren og i det hele taget til dem der kan lide en god historie, der er skruet genialt sammen og med et plot der, til tider, kan være svært at regne ud. Jeg synes dog det fungerer rigtig godt!


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Line Dalbro

Forlag:

Alvilda

Materialetype:

Bog

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten