Søg her...

Ofte stillede spørgsmål

Betal gebyrer på nettet

 

Betal med Dankort eller Visa Dankort     

Betal via hjemmesiden                    

I højre side af hjemmesiden, vælger du under Mit Bibliotek: Status og forny 

    
    Log ind med cpr-nr/lånernummer og pinkode.
    Her får du en oversigt over dine lån, reserveringer og regninger
    Klik på Betalinger under din profil.
    Klik på Betal nu

Udfyld betalingsformularen

Beløbet, du skylder, ses nederst til højre.
Når du betaler online kan du kun betale hele det beløb du skylder.
    
    Indtast kortnummer fra Dankortets forside (ikke kontonummer).
    Indtast udløbsmåned og -år.
    Indtast de 3 kontrolcifre, der står bag på kortet.

Klik på Udfør betaling. Du får besked om, at betalingen er gennemført.
Gennemføres betalingen ikke, får du en fejlmeddelelse.

Prøv igen. 
Ved gentagne problemer med betalingen, kontakt venligst biblioteket.

 

Kvittering

Er du registreret med din e-mail adresse, sender vi din kvittering til den, (ellers kan du indtaste den under ”Mine data”).
Du kan også printe kvitteringen via print ikonet øverst i højre hjørne.
Gem altid kvitteringen.

 

Faktureret materiale

Materialer eller gebyrer der er faktureret, kan kun betales via netbank eller det medsendte girokort.
Gebyrer på faktureret materiale skal stadig betales selvom materialerne afleveres.

Er du tilmeldt e-boks, skal du være opmærksom på at fakturaen sendes hertil og ikke med postvæsenet.
 

Sikkerhed

Aalborg Bibliotekerne bruger Dansk Internet BetalingsService, DIBS, når du betaler.
Det er sikkert og certificeret af PBS. Biblioteket får ikke kendskab til dit kreditkortnummer.

 
 

Defekte film, musik, lydbøger og spil - hvad gør jeg?

 

"Jeg kan ikke afspille den lånte dvd/det lånte spil/den lånte cd – hvad gør jeg?" Defekt  dvd, musik, lydbøger og spil

 
Når du afleverer dvd’en, beder vi dig sætte en ”Defekt” slip foran kassetten/plastlommen og aflevere den som normalt. 

”Defekt” slippen finder du ved siden af afleveringsautomaten.  Så vil dvd’en blive taget fra og sendt til reparation/ rensning i stedet for på hylden. 

Du kan også skrive "Defekt" på en lap papir.

Tak for din hjælp!
 
 

Gebyrer - hvis du afleverer for sent

Hvis du afleverer for sent, - skal du betale gebyr.

For at så mange som muligt kan få glæde af bibliotekets tilbud, skal du aflevere materialerne til tiden.
Husk at gemme afleveringskvitteringen (mindst 6 uger), så du kan dokumentere at dine lån er afleveret.
 

Gratis påmindelser 

Du kan undgå gebyrer, hvis du tilmelder dig en gratis påmindelse på SMS eller mail.

Du får den senest  2 dage før lånetiden udløber.

 

Tilmelding/framelding kan ske på www.aalborgbibliotekerne.dk.
Log på med cpr/lånerkortnummer. Vælg Mine data.
 

Afleverer du alligevel for sent, skal du betale gebyr:

 
Lånetiden overskredet med Børn u. 14 år Voksne   
 1-7 dage  10 kr.  20 kr.
 8-14 dage 30 kr.  60 kr.
15-30 dage 55 kr. 120 kr.
 Efter 30 dage 120 kr.  230 kr.
 Faktureringsgebyr 140 kr.  140 kr.
 Rykkergebyr fra BorgerserviceCenteret 100 kr.   100 kr.

 

Ovenstående beregnes i forhold til afleveringsfristen. Du kan betale gebyrer på www.aalborgbibliotekerne.dk 
Log på med cpr/lånerkortnummer. Vælg: Betal gebyr.
Du kan betale med kontanter på Hovedbiblioteket.
 

Bibliotekets hjemkaldelses-service

Vi sender en hjemkaldelse pr. mail og/eller SMS når lånetiden er overskredet med 7 dage og igen efter 14 dage.
Hvis ikke du er registreret med mobilnummer eller mailadresse, modtager du kun 3. hjemkaldelse (efter 30 dage) 

 

Er du under 14 år skal vi have en af dine forældres mailadresse.

 

Efter 6 uger

Hvis afleveringsfristen bliver overskredet med 6 uger sendes en regning fra BorgerserviceCentret. Herefter kan du kun betale via Netbank eller på girokort.

 

Skylder du over 50 kr. og det ældste gebyr er mere end 6 måneder gammelt sender vi et girokort til dig.

Skylder du 200 kr. eller derover kan nogle selvbetjeningsfunktioner ikke benyttes.
 

Tjek dine kvitteringer

Husk at gemme dine udlåns/afleveringskvitteringer.
På udlånskvitteringen kan du se, hvornår materialet skal afleveres.

Afleveringskvitteringen er dit bevis på at materialet er afleveret (gemmes mindst 6 uger).

 

Hvis du skal erstatte noget du har lånt

Du har pligt til at erstatte ødelagt, bortkommet eller ikke-afleveret materiale til den pris, som biblioteket fastsætter. Erstatningsprisen beregnes efter udgifterne til genanskaffelse og klargøring. Bemærk at prisen på bl.a. cd-rom og dvd ligger væsentligt over butiksprisen på grund af ophavsretsforhold.
Regningen udsendes via BorgerserviceCentret. Biblioteket køber ikke erstattede materialer tilbage.
 


Har du glemt din pinkode eller vil du rette den du har?

Glemt loginGlemt  pinkode?

Personalet hjælper dig, hvis du har glemt din  pin-kode. (du kan ikke selv gøre det med selvbetjeningen)
Husk at du skal medbringe sundhedskort (det gule sygesikringsbevis) og billedlegitimation, for at vi kan hjælpe dig.
 

Sikkerhed

Af hensyn til din sikkerhed, er det kun bibliotekets personale, der kan lave en ny pinkode til dig.
 

Vil du skifte pinkode?

Login på hjemmesiden med cpr-nummer og pinkode. Vælg Ret sms/mail.


Hvad er reglerne for aflevering af lånte materialer

 


For at så mange som muligt kan få glæde af bibliotekets tilbud, skal du aflevere materialerne til tiden.
Husk at gemme afleveringskvitteringen (mindst 6 uger), så du kan dokumentere at dine lån er afleveret.
 

Hjemkaldelses-service

Vi sender en hjemkaldelse på mail og/eller SMS når lånetiden er overskredet med 7 dage og igen efter 14 dage.
Hvis ikke du er registreret med mobilnummer eller mailadresse, modtager du kun 3. hjemkaldelse (efter 30 dage)

 

Hjemkaldelser som SMS/e-mail

Er du tilmeldt vores lånerregister med dit mobilnummer og/eller mailadresse, får du automatisk en hjemkaldelse. 

Du kan selv tjekke om du er tilmeldt lånerregistret med korrekte oplysninger på www.aalborgbibliotekerne.dk
Log på med cpr/lånerkortnummer og pinkode. Vælg 'Mine Data'   


Vedligehold 'Mine data'

Du kan selv vedligeholde dine data på hjemmesiden.
 

Lånerkvitteringer 

Husk at gemme dine udlåns/afleveringskvitteringer. 

På udlånskvitteringen kan du se, hvornår materialet skal afleveres og evt. skyldige gebyrer.

Afleveringskvitteringen er dit bevis på at materialet er afleveret (bør gemmes i mindst 6 uger).
 

Kan du miste retten til at låne?

Hvis lånte materialer gentagne gange ikke bliver afleveret, afleveres i beskadiget stand eller hvis du skylder 200 kr. eller mere, kan du miste retten til at låne vores materialer. 
 

Gratis påmindelser 

Du kan få hjælp til at undgå gebyrer, hvis du er tilmeldt bibliotekets gratis service "påmindelse". 

Du kan vælge at få den på SMS eller mail eller begge dele.

Påmindelsen får du senest 2 dage før lånetiden udløber.

 

Tilmelding/framelding kan ske på www.aalborgbibliotekerne.dk
Log på med cpr/lånerkortnummer og pinkode. Vælg 'Mine Data'  
 


Hvordan bliver jeg låner på Aalborg Bibliotekerne?

 

Hvordan melder du dig ind?

Du behøver ikke være 'medlem'  for at bruge biblioteket som mødested, bruge internet eller læse en avis eller magasin.

 

Når du vil låne bibliotekets materialer, skal du oprettes i bibliotekssystemet.

Som personligt bibliotekskort bruger du dit gule sundhedskort og vælger en pinkode hertil.
 

Hvad skal du bruge, for at blive meldt ind

 

Når du melder dig ind, skal du vise sundhedskort og billedlegitimation eller anden gyldig legitimation (pas, kørekort eller dåbsattest).

Flytter du, får nyt mobilnummer eller ny e-mailadresse, så husk at give os besked eller ret selv via hjemmesiden. 

 

Børn og unge under 18 år kan få lånerkort, når en forælder eller værge har skrevet under på en indmeldelsesblanket.

 

Børn og unge under 18 år kan vælge mellem at bruge deres sundhedskort med pinkode eller et bibliotekskort, evt. med en pinkode. 

 

Husk dit bibliotekskort  når du vil låne materialer. Mister du dit kort så giv os straks besked på telefon 9931 4300 eller mail til info-bibliotek@aalborg.dk for at undgå misbrug.
 

Indmeldelsesblanket til børn - PDF til udskrivning

Indmeldelsesblanket til institutioner - PDF til udskrivning 


Hvordan bruger jeg huskelisten?

 

Log på hjemmesiden

Lav din søgning og brug huskelisten, når du finder nogle interessante materialer, som du måske senere kunne tænke dig at låne.

Tilføj materialer til din huskeliste  

find det materiale, du er interesseret i. Du kan vælge at reservere det med det samme ved at klikke på Reservér nu (det grå felt), eller også kan du klikke på Gem i huskelisten (det turkise felt).
Du kan tilføje lige så mange materialer, du har lyst til, til din huskeliste:


Gem i huskeliste


I øverste højre hjørne kan du se dine data, når du er logget ind. Her kan du også se hvor mange materialer du har på din Huskeliste.

 Klik på Huskeliste for at få vist listen.


Titler på huskelisten

 

Brug din Huskeliste

Du kan reservere materialerne fra din Huskeliste, når du har brug for dem.
Du kan slette de materialer du ikke længere er interesseret i. Du sætter et flueben ud for dem og klikker på Slet.
 

Husk:

Du skal selv slette titlerne fra din huskeliste efterhånden som du reserverer dem og ikke er interesseret  længere. De fjernes ikke automatisk, når du reserverer.

 

 


Hvordan logger jeg på hjemmesiden?


Sådan logger du ind

 
 

Log ind i biblioteksbasen i feltet øverst på forsiden ved at skrive dit cpr-nummer eller kortnummer. I feltet under, skriver du din 4-cifrede pinkode.
Når du er logget ind på aalborgbibliotekerne.dk, kan du reservere, bestille og forny.


Når du er registreret som bruger, har du automatisk et login til vores hjemmeside. Du logger ind med dit cpr-nummer (eller lånerkortnummer) og den pinkode på 4 cifre, du selv har valgt.

SÅDAN GØR DU

I øverste højre hjørne af skærmen finder du feltet Log ind. Her skriver du dit cpr- eller lånernummer og din pinkode. Klik på Log ind:

 

 

Når du er logget ind, ser feltet ud som herunder. Du kan umiddelbart se, hvor mange materialer du har hjemme, hvor mange reserveringer du har oprettet og hvor mange titler du har tilføjet til din huskeliste:
 

Når du er logget ind, kan se se hvor mange materialer du har lånt, du kan se dine reserveringer og du kan se hvad du har i din huskeliste

  



Dit navn optræder i Log ind feltet. Når du klikker på det, får du en række muligheder:

  • Du kan se dine lånte materialer og hvornår de skal afleveres.
  • Du kan forny de materialer, du har hjemme, hvis der ikke er reserveringer på dem.
  • Du kan slette de reserveringer, du ikke længere er interesseret i.
  • Du kan se, hvilket nummer i køen, dine reserveringer har.
  • Du kan tilføje e-mailadresse og mobilnummer, så får du besked om f.eks. reserveringer og lånetidens udløb.
  • Du kan tilmelde dig automatisk påmindelse så du modtager mail eller SMS senest 2 dage, før du skal aflevere.
  • Du kan indsætte en ferieperiode, så du bevarer din plads i reserveringskøen.  

 


Hvordan reserverer jeg fra hjemmesiden?

Sådan bestiller du?

 

Log på hjemmesiden (øverst til højre) med cpr-nr/lånerkortnummer + pinkode.

Lav din søgning og klik ind på den titel, du vil reservere.

Gem i huskeliste

KLIK i det grå felt Reservér nu og tjek derefter, om afhentningssted passer dig. Du kan evt. vælge et andet afhentningssted.
KLIK reserver
Du får nu en kvittering for reserveringen.

Du kan i øverste højre hjørne af skærmen, der hvor du finder dit navn, se hvor mange materialer du har reserveret
 

Huskeliste
 

Klik på Reserveringer for at få vist listen:

Titler på huskelisten


Vi giver besked 

Du får en gratis besked, så snart materialerne er klar til at blive hentet, hvis du er tilmeldt med SMS og/eller e-mail.

Alternativt kan du få besked pr. brev.

Brevet er gratis for børn, mens voksne skal betale portoen.

 

Kan jeg bestille alle slags materialer?

Hvis vi ikke har det materiale du gerne vil have, skaffer vi det hjem til dig fra andre biblioteker i Danmark.

 

Du kan også selv prøve på bibliotek.dk, som søger hos alle landets biblioteker.

 


Inspiration:


Nyt på hylderne Inspiration - emneopdelt Netmedier

Hvordan sletter jeg en reservering?


Afbestil reserveret materiale

Tænk på den låner, der kommer efter dig.
Har du bestilt materiale, som du alligevel ikke får brug for, er det let at afbestille.
 

Det kan du gøre på bibliotekets hjemmeside: www.aalborgbibliotekerne.dk.
Log på med dit cpr/lånernummer og vælg slet.
Vælg feltet i højre side: Udvælg og klik derefter på: Slet udvalgte.

Du kan også kontakte personalet på biblioteket eller på telefon 9931 4300. 
 

Nu er reserveringen slettet fra din status - til glæde for den næste låner!

 



 


Hvorfor er mit lånerkort blokeret?

Hvis dit lånerkort er blokeret, kan du ikke bruge bibliotekets selvbetjeningsautomater.

Blokeringen kan skyldes:

 

  • at du har en gæld til biblioteket, der har overskredet 200 kr
  • at biblioteket har lagt en kode ind, for at komme i kontakt med dig, evt. for at tjekke din mailadresse eller dit mobilnummer.


Hvordan ophæves blokeringen?

Blokeringen kan kun ophæves ved, at du henvender dig til et af Aalborg Bibliotekerne i betjent åbningstid.
Du skal  medbringe gyldig billedlegitimation.
Ophævelse af blokering pga. gæld kræver, at hele gælden betales.


Hvorfor skal jeg have et fast afhentningssted?


Du skal altid vælge et afhentningsbibliotek, når du reserverer biblioteksmaterialer.

Når du reserverer materialer, vil du få besked om at hente dem på det bibliotek, du har valgt som dit foretrukne. Derfor foreslår vi, at du vælger et fast afhentningssted. Så behøver du ikke at skrive det, hver eneste gang, du laver en reservering.

 

 


Kan jeg bestille materiale fra andre biblioteker?

Vi skaffer gerne materiale fra andre biblioteker til dig!



 
 

Hver eneste dag modtager vi materiale fra andre biblioteker som er bestilt af én af jer gæster.

Det er bøger eller film eller andet som Aalborg Bibliotekerne ikke selv ejer og som vi derfor gerne 'låner' til dig på et andet bibliotek i Danmark.
 

Vi låner af andre biblioteker og andre biblioteker låner af os.

Sådan vil vi have det: I Danmark skal alle have adgang til viden og information, uanset hvor de bor i landet.


Det hele er sat i system og hver nat kører en lastvogn gennem landet med bøger til bibliotekerne.

Vi søger for materialer til dig, det eneste du skal huske er, at hente det du bestiller.

 

Se videoen og bliv klogere på hvordan det materiale du bestiller havner på en reserveringshylde til dig.

Du kan også selv bestille bøger o.a. på bibliotek.dk, der er en fællesbase for alle danske biblioteker


Kan jeg få besked på e-mail og SMS?

Tilmeld dig gratis SMS/e-mail

 

Du kan tilmelde dig den gratis service på hjemmesiden www.aalborgbibliotekerne.dk

Log på med cpr-/lånerkortnummer og pinkode, og vælg "Mine data" 


Reserveringer

Vi sender besked, når dine reserverede materialer er klar til afhentning. 
Skifter du mobilnummer eller e-mail, er er det vigtig at du sørger for at få opdateret dine data. 


Hjemkaldelser

Du modtager kun 1. og 2. hjemkaldelser, hvis du er registreret med enten mobilnummer eller e-mailadresse. 

 

Påmindelser

Du kan få SMS/e-mail senest 2 dage før du skal aflevere biblioteksmaterialer.

Du kan tilmelde dig den gratis service på hjemmesiden www.aalborgbibliotekerne.dk
Log på med cpr/lånerkortnummer og pinkode og vælg "Mine data"
Vælg Påmindelser 
 

Hvorfor har jeg ikke modtaget en påmindelse?
Oftest skyldes det, at du har fået nyt nummer, din mobil har været slukket i længere tid, (f.eks. under ferie) eller at din mail-indbakke er fyldt.

Påmindelser pr. mail eller SMS er en ekstra service, som skal hjælpe dig til at huske at aflevere.

Det er stadigvæk dit eget ansvar at aflevere til tiden, selvom påmindelserne evt. ikke når frem.  

 

Hvordan framelder jeg mig igen?

Hvis du ikke længere ønsker at modtage påmindelser, skal du selv framelde dig.
Vær opmærksom på, at du fremover skal betale porto for at få reserveringsmeddelelser pr. brev.

 

Kan jeg selv forny mine lån via hjemmesiden?

Sådan forlænger du lånetiden

 

Forlæng lånetiden 

Hvis materialet ikke er bestilt af en anden, kan du forlænge lånetiden.

Det kan du gøre på bibliotekets hjemmeside: www.aalborgbibliotekerne.dk.
Log på med dit cpr/lånernummer og vælg fornyelse.
Du kan også forny hos personalet på biblioteket eller på telefon 9931 4300.

 

Kan alt forlænges?

Materialer med 1 måneds lånetid kan du forlænge med 1 måned ad gangen og op til 3 måneders lånetid.


Materialer med 7 og 14 dages lånetid kan du forlænge 1 gang.

 

 

Kan jeg selv opdatere mine data?


Husk os, når du skifter til nyt

Indimellem får du en ny mobil og ny e-mail!

 

Vi vil gerne kontakte dig

For at vi kan give dig besked, når der er kommet reserveret materiale til dig - eller i andre tilfælde hvor vi gerne vil i kontakt med dig, skal vi have de rigtige oplysninger.

 

Du kan selv rette

Du kan hurtigt selv rette oplysningerne.
Gå ind i Mine data i biblioteksbasen, - du logger på med dit cpr-nummer (lånerkortnummer) og pinkode.

Så vælger du: Ret SMS/e-mail og så kan du selv opdatere oplysningerne.

 

Hvis du skal flytte, kan du få hjælp af borger.dk's flytteguide.

Når du er flyttet og har fået dit nye Sundhedskort, får biblioteket automatisk besked om din nye adresse.


Kan jeg selv sætte mine reserveringer på pause i ferien?



Sådan gør du:

 

Vi 'springer dig over', mens du holder ferie, så du beholder din plads i reserveringskøen.

 

Gå ind i biblioteksbasen og log på med lånernummer og pinkode.
Vælg:  Mine data. Tast de datoer ind, hvor du ikke kan hente reserveret materiale. - Rubrikken hedder: Sæt dine reserveringer på pause. 
 
Husk at:
den angivne ferieperiode ikke gælder for allerede lånte materialer - de skal enten fornyes eller afleveres inden ferien.
 

Fjernlån kan ikke sættes på pause

Dette gælder desværre ikke for materialer bestilt fra andre biblioteker (de såkaldte fjernlån). De kan ikke sættes på pause, så de kommer til dig og de vil blive sendt retur, hvis de ikke bliver afhentet inden sidste afhentningsfrist.
 

Sådan undgår du bøder

Slip for bøder

Få dig en påmindelse på sms eller e-mail.

I biblioteksbasen kan du tilmelde dig servicen. Det er helt gratis af få en påmindelse på SMS eller  e-mail. Hvis det driller, er du velkommen til at spørge personalet om hjælp.

 

Vi varsler dig senest 2 dage for

Vi sender en påmindelse til dig senest 2 dage før materialerne skal afleveres, så har du god tid til at aflevere - eller evt. forny.

 

Tilmelding til påmindelser

Du kan få SMS/e-mail senest 2 dage før du skal aflevere biblioteksmaterialer.

Du kan tilmelde dig den gratis service på hjemmesiden www.aalborgbibliotekerne.dk
Log på med cpr/lånerkortnummer og pinkode og vælg "Mine data"
Vælg Påmindelser 

 


Zonen - sådan springer du reserveringskøen over

 

Spring reserveringkøen over

- Og bliv inspireret til alt det nye og aktuelle.
I bibliotekets Zonen finder du alle de nye, aktuelle og overraskende materialer. Vi har vendt forsiderne udad, så en tur forbi Zonens reoler er en sand guldgrube af inspiration.
 

Du kan ikke reservere bøger og musik i Zonen, og lånetiden er forkortet. Det betyder, at chancen for at finde det helt nye er stor. Film og spil kan godt reserveres.

Lånetiden er:
14 dage på bøger, musik og spil
7 dage på dvd

 

 


Åbne biblioteker


Det åbne bibliotek har ekstra lang åbningstid, så du har mulighed for at komme, når du har tid og lyst.
Det betyder, at I en del af åbningstiden skal du betjene dig selv.
 

Alle biblioteker i Aalborg Kommune (på nær Farstrup Bibliotek og bogbusserne) er åbne biblioteker.


Se åbningstiderne på dit bibliotek på www.aalborgbibliotekerne.dk

Hovedbiblioteket er åbent for selvbetjening mandag til torsdag 8 - 10 og 19 - 21; fredag 8 - 10 og 18 - 21; lørdag 15 (14 i sommerhalvåret) - 21 og søndag 10 - 21.
 

Adgang til de åbne biblioteker

I den betjente åbningstid kan du gå direkte ind på biblioteket.

I den ubetjente tid skal du bruge dit sundhedskort for at komme ind. Det foregår sådan her:
 
Ved indgangsdøren til biblioteket er der en kortlæser:

Kortlæser
 

Du gør følgende:
1.Find dit gule sundhedskort eller lånerkort
2. Skub kortet helt ind i kortlæseren. Vend det som vist på billedet
3. Træk kortet ud igen, og døren til biblioteket åbnes
 

Hvis du ikke kan komme ind…

Tjek at det er dit gule sundhedskort / lånerkort, du benytter.

Dit gule sundhedskort kan være slidt.
Du kan bestille et nyt sundhedskort ved Aalborg Kommunes Borgerservice eller på www.borger.dk
 
Når du er færdig med dit biblioteksbesøg, og du går hen til udgangen, åbnes dørene automatisk. Husk at forlade biblioteket senest ved lukketid. 
 

Hvis der opstår et problem?

Der er hjælp at hente i den selvbetjente åbningstid:

 
Ved selvbetjeningsautomaterne er der servicetelefoner.
Løft røret, og du er i forbindelse med en medarbejder på hovedbiblioteket, der kan give dig råd og vejledning.
 
Servicetelefonen er klar til at modtage dit opkald
► mandag-fredag kl. 9-21
► lørdag kl. 9-16.
 
 


Sådan printer og kopierer du


Sådan søger du


Sådan søger du - avanceret