Dansk litteraturs store humorist, Jens Blendstrup, fylder i dag 50 år.
Humor, underfundighed, varme og selvironi er blot nogle af de ord, jeg kommer i tanker om, når jeg tænker på dagens fødselar, den århusianske forfatter, Jens Blendstrup.
En storm P-tegning i Risskov
Han er født i Risskov ved Aarhus, hvor han også bor med sin familie i dag. Risskov er kendt som et pænt velhaverkvarter, og jeg vil tro, at Jens Blendstrup som type skiller sig lidt ud i bydelen. Med sit store, buskede fuldskæg og faderens gamle tweed-forfatterjakke med læderlapper på albuerne, ligner han mest en karakter fra en Storm P-tegning.
Lune og humor er da også en rød tråd i forfatter, dramatiker, performancekunstner, sanger, lyriker, skuespiller - ja, altmuligkunstneren - Jens Blendstrups værk.
Vi ønsker tillykke med de 50 år til Jens Blendstrup.
Og vi opfordrer alle til at læse mere om og af forfatteren ved at følge linksene nedenfor.
Gud taler ud på film
Er forfatterskabet nyt for dig, kan du jo starte med at se filmen "Gud taler ud" fra 2017, der er baseret på Jens Blendstrups selvbiografiske barndomserindringer i romanen af samme navn. Her har forfatterens selv en lille birolle. Se selv, om du kan spotte manden med det store skæg.
På billedet øverst ses Jens Blendstrup i samtale med formidler Kenneth Schultz Gjerulff til Ordkraft 2014 om novellesamlingen "Luskefisefortællinger".
Læs Forfatterweb-portrættet af Jens Blendstrup.