10. november 2017

Børnevalg 2017 - husk at stemme!

Deltag i Børnevalg 2017
I år er der kommunalvalg og i Aalborg og mange andre byer markerer vi det med Børnevalg.
Du kan stemme i stemmeboksen på Hovedbiblioteket og kandidaterne er dine litterære helte, - der alle har markante og helt nødvendige mærkesager.
Du bestemmer, hvem der har den bedste mærkesag når Du sætter dit kryds ved din kandidat.
Stemmelokalet er i Børnebiblioteket og personalet giver dig din stemmeseddel.

Her er kandidaterne du kan stemme på:

Betty, hvis du også går ind for flere hemmeligheder (eller hvis du bare bedst kan lide fredage)

Villads fra Valby, hvis du går ind for mere slik, eller bare er vild med den rødhårede ballademager med hjertet på det rette sted.

Cirkeline, hvis du er enig i hendes slogan om "Ja til mere hjælpsomhed", og er helt vild med den lille pige, der bor i en tændstikæske på tegnerens bord.

Iqbal Farooq, hvis du er vild med lidt mere opfindsomhed, og måske synes det var pænt sejt, at han lige fik lavet en bombe i fysiklokalet!

Spørge Jørgen, hvis du egentlig bare gerne vil have lov at stille flere spørgsmål, som Jørgen bestemt gør i den gamle klassiker, som dine forældre sikkert også har læst.

Hr. Struganoff, hvis du også bliver lidt lækkersulten ved tanken om mere natmad, og elsker de litterære besøg på Hr. Struganoffs restaurant.

Mimbo Jimbo, hvis der skal være plads til meget mere fantasi, og du derfor elsker den søde, blå elefant!

Lasse-Leif, hvis du bare vil have plads til en masse fri leg, og måske har lyst til at besøge Lasse-Leif når han leger med dukken Luske-Lise.

Du kan stemme indtil den 20. november kl. 14.
Det samlede landsresultat offentliggøres onsdag den 22. november.

Læs mere om kandidaterne til Børnevalg 2017

Spørg Biblioteksvagten