Verdensrummet

 

Universet blev dannet i en gigantisk eksplosion for cirka 13,8 milliarder år siden. Eksplosionen bliver kaldt Big Bang. Det var en meget kraftfuld eksplosion, hvor både tid, rum og masse blev skabt, som vi kender det i dag.

Der er ikke meget viden om, hvad der var før Big Bang. Da tiden også opstod sammen med Big Bang er det svært at vide hvordan og hvad der skete inden. I eksplosionen blev der dannet en masse små subatomare partikeler, det er partikler, der er mindre end atomer. Senere klumpede disse partikler sig sammen og dannede protoner og neutroner, de samlede sig senere til atomkerner.

Nogle hundrede million år senere blev de første stjerner formet. Inde i stjernerne blev de større og mere komplekse atomer, vi har omkring i dag, dannet. Senere igen samlede stjernerne sig til galakser. De ældste galakser man kender til, blev dannet ca. 500 millioner år efter Big Bang. Vores eget solsystem blev dannet for omkring 4,6 milliarder år siden. Det er mere end 9 milliarder år efter Big Bang.

 

rummet

Lån mere om rummet

Har du lyst til at vide meget mere om verdensrummet, så er du kommet til det rette sted. Herunder er en perlerække af film, bøger og magasiner, som du kan gå på rumrejse i. Eneste adgangskrav er, at du er oprettet som låner.

 

Bøger om rummet

Bill Bryson - En kort historie om næsten alt

Du får det der står i titlen. En kort historie om næsten alt - fra the big bang og frem til ca. nu.

Stephen Hawking - Hawkings uendelige univers

Foruden at være et ufatteligt stort geni, er Stephen Hawking også en forrygende formidler af et svært stof. Drys en enorm entusiasme for sit stof oven på, og så får man bøger som Hawkings uendelige univers

Elizabeth A. Kessler - Picturing the Cosmos

En billedbog fyldt med fascinerende fotos, taget af Hubbles rumteleskop. Hvis ikke du allerede er fascineret af verdensrummet, så bliver du det, når du åbner for denne bog.

 

Rumbøger for børn

Alex Barnett - Rummet under overfladen

Bog fyldt med spændende information og billeder om rummet og rumrejser. For 12-14 år.

Mike Goldsmith - Universets mysterier, På rejse gennem rummet

En gennemgang af rumrejsens historie og om, hvordan man egentlig gør det. FOr 12-14 år

 

Ekspeditionen - et år i rummet af Scott Kelly

Anmeldt af Pia Bechmann

Forbered dig på et rumeventyr langt ud over det sædvanlige! En formidabel og meget personlig beretning om viljestyrken til at nå ud, hvor intet menneske har været før.



Læs mere



Solformørkelse

SOLFORMØRKELSE

I Danmark kommer den næste totale solformørkelse om mere end 100 år - den 21. maj 2145.

Den 2. juli 2019 vil man i Chile og Argentina kunne se en mere end 4 minutter lang total solformørkelse, mens man halvandet år senere den 14. december kan se en total solformørkelse stort set samme sted. Næste totale solformørkelse i Europa skal vi vente 10 år på - til den 12. august 2026 - hvor den kan ses fra Spanien og Island.



Astronauter

Læs om astronauternes spændende liv
Spørg Biblioteksvagten