Serviceguide:

Korvejviser for Nordjylland

 

Korvejviseren gør det nemt for sangere at finde det kor, der passer til deres smag. Du kan danne dig et overblik over kor indenfor den kategori, du helst vil synge indenfor eller søge på et specifikt kor, adresse, bynavn eller ord i beskrivelsen.

 

Korvejviseren sætter ligeledes korene i stand til let at kontakte hinanden. Det kan f.eks. være smart, når to eller flere kor vil hyre en dirigent til en fælles øveweekend, arrangere fælles øvning op til korstævner eller måske tage på en korrejse sammen.

 

For arrangører er det nemt at få et godt overblik og kontaktdata, når de har brug for at hyre et kor.

 

Mailingfunktion:

 

Man kommer ind i mailingfunktionen ved at gå ind på sit eget kor. Hvis man ikke allerede har sit bruger ID og password sendes en mail til redaktionen. Herefter trykker man på "Opdater kor", logger på og kan så nederst på siden se listen med mailadresser til denne kategori af kor. Adresserne kan så kopieres og sættes ind i mailens adressefelt.

 

Nyhedsbrev:

 

Herudover udsender redaktionen nyhedsbreve, når der sker ændringer i korvejviseren. Vi vil også gerne udsende information ang. større korarrangementer, hvis I sender os en tekst.

 

Kalender

 

Korkalender

I korkalenderen kan du se aktuelle aktiviteter: koncerter, korfestivaller m.m. Både kor og arrangører er velkomne til at sende oplysninger til redaktionen om deres aktiviteter, så søger vi for at det kommer i korkalenderen.

 

Tjek om dit kor er med - og om oplysningerne er korrekte: 

 

Vi regner med at Korvejviser for Nordjylland med tiden kommer til at indeholde oplysninger om ca. 200 nordjyske voksenkor i denne omgang.

 

For at korvejviseren kan være helt aktuel er det vigtigt, at korenes kontaktpersoner går ind og godkender og evt. opdaterer beskrivelsen af deres kor. Eller får koret oprettet i vejviseren, hvis det ikke allerede er der. Man skal bruge et bruger ID og password for at kunne opdatere, og det fåes ved at sende en mail til redaktørerne.

 

Korvejviseren indeholder følgende oplysninger: kornavn, øvested og øvetid, beskrivelse, hjemmeside, mailadresse samt kontaktperson.

Vi opfordrer til at korene opretter en mailadresse specifikt til koret og lægger den ind i korvejviseren. Ideen er, at den der står som kontaktperson til koret ikke behøver bruge sin private mail.

 

Send også gerne et billede af jeres kor! Helst i pressekvalitet - d.v.s. i en høj opløsning.

 

Vi hjælper dig gerne:

 

Bibliotekarerne Vita Andersen og Isa Uhd Jepsen holder vejviseren ajourført i samarbejde med Kurt Thomsen fra Musisk Oplysningsforbund.

 

 
Sidst opdateret: 14-09-2011
Send til aktivitet til Korkalenderen

Redaktører på Korvejviser for Nordjylland

Vita Andersen

Bibliotekar

Vita Andersen

Isa Uhd Jepsen

Bibliotekar

Isa Uhd Jepsen