|
Lektiecaféen holder sommerferie
Sidste dag i lektiecaféen i Børnebiblioteket inden skoleferien er den 16. juni.
Vi starter op igen efter ferien den 18. august - rigtig god sommerferie!
Hvad er lektiehjælpen på hovedbiblioteket?
Børnene har mange forskellige etniske baggrunde, blandt andet somalisk, iransk og sudansk. Vi mødes hver onsdag kl. 14 til 16 på børnebiblioteket, hvor biblioteket fungerer som en hyggelig ramme, hvor bøgerne ofte bruges som redskab til lektieløsning. Det kan være grammatik som vi kan slå op i bøgerne, eller vi kan søge i bøgernes verden efter svar om f. eks hvor hurtigt en løve kan løbe.
Lektiehjælpen er på forældre niveau. Vi gør meget ud at, at det skal være hyggeligt, trygt og rart for børnene at komme og læse lektier. Det gør vi blandt andet med stearinlys, frisk frugt og ved særlige lejligheder kage og ikke mindst med smil og imødekommenhed overfor børnene.
Hvem er de frivillige?
De frivillige er ”ansatte” igennem Dansk Flygtningehjælp. De frivillige har vidt forskellige baggrunde, her er både pensionister og unge universitetsstuderende. Alle er velkomne som frivillige i lektiecafeen.
Lektiecafeen er støttet økonomisk af undervisningsministeriet og integrationsministeriet.
Tid og sted
Hver onsdag, bortset fra i skolernes ferie, fra kl. 14 til 16 på Hovedbibliotekets børnebibliotek
Adressen er: Rendsburggade 2, Aalborg
Kontakt
Hvis du ønsker at være frivillig, har du børn eller kender du børn som kunne have glæde af tilbuddet, eller har du blot spørgsmål så kan du ringe til:
- Gitte Fisker, Hovedbiblioteket tlf. 99314373 eller mail.
|