|
På Hovedbiblioteket og en lang række lokalbiblioteker er der trådløst netværk.
Se hvor der er WIFI
Regler for god adfærd:
Det er ikke tilladt at anvende bibliotekets internetmaskiner til søgninger eller chat med indhold af racistisk eller pornografisk karakter ligesom anvendelsen af bibliotekets internettilbud i det hele taget naturligvis skal respektere dansk lovgivning.
Plads til alle:
Der er et begrænset antal maskiner til rådighed. Med henblik på at tilgodesé en alsidig benyttelse af internettet er brugen reguleret:
- tidsbegrænsninger
- formålsbestemte begrænsninger - chat, e-mail, søgning etc
- aldersbegrænsninger – sikre børns adgang til nettet
Internettets muligheder:
Internettet er et åbent internationalt netværk. Der er ingen umiddelbar kvalitetskontrol af de oplysninger der findes på nettet. På samme måde kan der være virus i de programmer der downloades.
Internettet kan anvendes indenfor alle mediets genrer:
- informationssøgning
- chat, spil og underholdning
- downloadning af filer
- diskussionsgrupper
- der kan printes
- e-mail
Ansvar og misbrug:
Aalborg Bibliotekerne påtager sig ikke ansvaret for hverken fejlagtige oplysninger som den enkelte bruger henter på internettet eller for evt. virusbefængte programmer.
Bibliotekets personale giver gerne råd og vejledning i internettets muligheder.
Misbrug af bibliotekets pc'er i henhold til ovenstående, herunder ændring af pc'ens opsætning, kan medføre forbud mod at benytte internet- og andre pc'er.
Gentagne tilfælde af misbrug kan medføre bortvisning fra biblioteket.
|